Intelligenstest til børn fra 6-16 år

WISC-5 er den mest anerkendte og valide intelligenstest i verden.

Kontakt os i dagSe vores online kurser

Hvad måler testen?

Et nuanceret billede
af barnets tænkning

Testen er særligt egnet til at opdage højt begavede børn og giver et nuanceret billede af barnets kognitive funktionsniveau. Den dækker de vigtigste kognitive områder:

  • Logisk tænkning
  • Verbal forståelse
  • Visuel-rumlig forståelse
  • Arbejdshukommelse
  • Forarbejdningshastighed

Sådan foregår det

Testningen i jeres tempo

Trin 1

Forberedelse

I skal ikke forberede noget. Tag gerne (sunde) snacks med — og til de mindre børn en iPad eller andet, barnet kan beskæftige sig med i pauserne og under tilbagemeldingen til forældrene.

Trin 2

Selve testen

Ca. 2 timer inkl. pauser. Forældre er altid velkomne i lokalet, uanset alder. Vi anbefaler én forælder, så barnet får mest mulig ro.

Trin 3

Tryg stemning

Vi er omhyggelige med at skabe en god stemning og støtte barnet følelsesmæssigt, så det ikke føler sig forkert eller presset — men kan bruge sin energi på at gøre sit bedste.

Trin 4

Tilbagemelding

Vi giver først en kort tilbagemelding til barnet i børnehøjde — med fokus på oplevelsen, ikke præstationen — og derefter en grundig gennemgang til jer forældre.

Vores erfaring er, at de fleste børn og unge synes opgaverne er spændende — og giver udtryk for, at de har haft en god oplevelse.

Sådan foregår det

Hvad skal vi sige til barnet om testen?​

Forklaringen til de mindre børne, kan lyde således: ” Vi skal hen til en sød dame, og lave nogle spændende opgaver, for at finde ud af hvilke opgaver du synes er sjove og ikke så sjove, nemme og ikke så nemme”. Det er for at blive klogere på, hvordan du tænker og hvad du har brug for i skolen/børnehaven, så du trives (endnu) bedre. Du kan ikke gøre noget forkert, og vi hygger os i pauserne, og du skal bare gøre det bedste du kan. Og jeg er der og passer på dig hele tiden og sørger for at du har det godt.

Til større børn, kan fokus være på, at den unge skal lave nogle spændende opgaver, som siger noget om barnets måde at lære på. Det er for at lærere og forældre bedre kan forstå hvordan barnet løser problemer og hvor barnet har brug for mere eller mindre udfordringer for at trives. Det kan også være at barnet selv kan få nogle strategier, som gør hverdagen nemmere.​

Hvad måler testen?

Tilbagemelding på testen

Efter testen forklarer vi resultaterne. Til de mindre børn, giver vi en kort tilbagemelding i børnehøjde om de opgaver vi har lavet. Vi har fokus på oplevelsen og ikke præstationen, og spørger hvordan det var at lave opgaverne og hvilke opgaver som var sjove, ikke så sjove etc. Efter ca. ti minutter, giver vi tilbagemelding til forældrene, og barnet får en IPAD eller andet, som barnet kan beskæftige sig med, mens forældrene får indsigt i hvad resultaterne betyder.

​Til større børn, giver vi gerne en længere tilbagemelding og går i dialog med barnet, om hvordan barnet oplever skolen, og om hvad der kan hjælpe i hverdagen, så barnets trivsel bliver bedre.

​Når vi giver tilbagemelding på testen, forklarer vi scoren og hvordan de forskellige indeks og delprøver relaterer til hinanden, og forklarer hvad det siger om barnets måde at løse problemer og lære nyt stof i hverdagen. Vi forklarer også, hvad vi oplever i kontakten til barnet, og barnets tilgang til opgaverne, både kognitivt, opmærksomhedsmæssig og følelsesmæssig. Og ikke mindst, fortæller vi, hvad barnet har brug for i dagligdagen, og særlig i undervisningssammenhænge, for at trives og udfolde sit potentiale.

Den kognitive rapport

Vi udarbejder altid en rapport på baggrund af resultaterne, som er inkluderet i prisen. Du kan vælge mellem en opsummerende rapport (grundpakke), eller en udvidet rapport (stor pakke) som inkluderer de kliniske observationer af barnets kontakt, tilgang til opgaverne, samt pædagogiske anbefalinger, om hvordan barnet skal forstås og mødes, så det kommer i bedre trivsel.

Som en tillægsydelse (ikke inkluderet i prisen), tilbyder vi også, at mødes online med lærer- eller pædagog- teamet, på den skole eller institution barnet går på. Vi giver tilbagemelding på testen, hvis der er åbenhed for dette. Skolen eller institutionen får konkret forståelse og konkrete værktøjer, til hvordan de kan møde barnet mere udviklingsstøttende, så barnet kommer i bedre trivsel.

Hvad kan testen bruges til?

Som beskrevet ovenfor, kan den kognitive test bruges til at forstå et barns generelle indlæringspotentiale, læringsprofil og behov i hverdagen, særlig i undervisningssammenhæng. Hvis der afdækkes, at barnet har en sjælden kognitiv profil, vil resultaterne også, i mange tilfælde, kunne sige noget om barnets udækkede behov og hvorfor barnet har vanskeligheder og/eller bliver misforstået.

​Hvis der afdækkes at barnet er højtbegavet, er dette også, i mange tilfælde, en øjenåbner for barnet selv og forældrene. Det giver indsigt i barnets tænkning og problemløsning, men samtidig også en øget forståelse for barnets mere generelle måde at være i verden på. Høj begavelse, hænger nemlig sammen med mange andre aspekter, f.eks. følelsesmæssige og sociale faktorer.

Priser

Vores priser på intelligenstest

Grundpakke

6.500 kr.

Vi tester dit barn og holder et 1 times tilbagemeldingsmøde.

Du får en kort rapport med resultater og beskrivelse af det kliniske indtryk, det vil sige barnets styrker og sårbarheder i test- situationen.​

Den store pakke

8.500 kr.

Vi tester dit barn, skriver en grundig rapport med resultaterne og det kliniske indtryk af barnet, samt anbefalinger til skole og hjem.

Vi afholder en 1 times møde om, hvordan dit barn kan forstås og mødes for at komme i bedre trivsel.

Ønsker du hjælp af os?

Du er velkommen til at kontakte os via kontaktformularen. Fortæl kort om baggrunden for henvendelsen, så vi kan afklare hvordan vi kan hjælpe netop jer.