De fleste mennesker ved lidt om autisme, lidt om ADHD, kan sætte sig ind i hvad det vil sige at være dårlig begavet eller særlig sensitiv. Dette er begreber vi kan forholde os til, og det er blevet noget vi er enige om, at findes.
Høj begavelse er ikke en diagnose, ikke et handicap og alligevel udgør det en risiko- faktor i et barns liv, da mange højt begavede børn kommer i mistrivsel. Vejen til mistrivsel er kompleks og kan ikke opsummeres på to linjer. Men det faktum at nogle mennesker har en højere IQ end andre, og derfor har nogle andre behov, er stadig underbelyst i samfundet.
Så hvorfor er det så vigtigt, at viden om højt begavede børn, bliver almen viden og noget vi kan tale åbent om? I hjemmet, i skolen, i børnehaven, til naboen?
Fordi, ligesom børn med diagnoser, eller børn med særlige forudsætninger, så oplever og bearbejder det højt begavede barn verden og sig selv på en anden måde, end den typiske. Det højt begavede barn vil fra ret tidlig alder, mærke at det ikke er et typisk barn. Og når de mødes som et typisk barn, vil mange højt begavede børn vil først mærke sin anderledes- hed, når deres intentioner og motiver misforstås af omgivelserne, og de irettesættes eller skældes ud, uden mulighed for at forstå hvad der var galt og hvorfor.
Barnet har måske splittet sin dukke ad i tusind bider og bliver mødt som et uartig, oppositionelt eller utaknemligt barn. Eller barnet fortæller sine kammerater hvordan verden hænger sammen, og opleves som arrogant og bedre- vidende. De mister fokus på verden omkring sig når de er interesseret i noget, og opleves som en som ikke gider andre mennesker, eller ikke har empati og omsorg. I skolen, hvis barnet ikke udfordres på sit niveau, stilles der så store krav til udholdenhed og fleksibilitet, at det udvikler sig til at blive et uroligt barn, hvor omgivelserne begynder at tænke i diagnoser.
Over tid, vil barnet måske få flere og flere udbrud, eller barnet vil trække sig mere ind i sig selv og blive på vagt for at gøre noget forkert. Og over tid kan barnet begynde at fortælle til sig selv, at det nok er forkert.