Intelligenstestning med WISC- 5 til børn fra 6- 16 år

WISC- 5 står for ”Wecsler Intelligent Test for Children”, version 5, som er den nyeste version. Det er den mest anerkendte og valide intelligenstest i verden. Den anvendes af Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) og Børne- og ungdomspsykiatrien. Den er adgangsgivende til optagelser på skoler for højtbegavede børn, når den er foretaget af en autoriseret psykolog.

Testen er særligt egnet til at opdage højt begavede børn og giver et nuanceret billede af barnets kognitive funktionsniveau. Den dækker de vigtigste kognitive områder som logisk tænkning, verbal forståelse, visuel- rumlig forståelse, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.

Testningen - hvordan forgår det?

Selve intelligenstesten tager ca. 2 timer at gennemføre, inklusive pauser. I skal ikke forberede noget inden, men I må gerne tage nogle (sunde) snacks med, som barnet kan spise i pauserne, og til de mindre børn, kan en IPAD eller andet barnet kan beskæftige sig med, være godt at tage med, så barnet har noget at lave, når vi giver tilbagemelding på resultaterne til forældrene.

Forældre er altid velkomne i lokalet under testen, uanset alder på barnet. Vi anbefaler dog at kun en forælder er i lokalet, så vi ikke bliver for mange og barnet får mest mulig ro omkring sig.

Vi er meget omhyggelige med at skabe en god stemning, og støtte barnet følelsesmæssig, så barnet ikke føler sig forkert eller presset, men kan bruge sin energi på at gøre så godt det kan.

Vores erfaring, er at de fleste børn og unge synes, opgaverne er spændende, og giver udtryk for at de har haft en god oplevelse.

Hvad skal vi sige til barnet om testen?

Forklaringen til de mindre børne, kan lyde således: ” Vi skal hen til en sød dame, og lave nogle spændende opgaver, for at finde ud af hvilke opgaver du synes er sjove og ikke så sjove, nemme og ikke så nemme”. Det er for at blive klogere på, hvordan du tænker og hvad du har brug for i skolen/børnehaven, så du trives (endnu) bedre. Du kan ikke gøre noget forkert, og vi hygger os i pauserne, og du skal bare gøre det bedste du kan. Og jeg er der og passer på dig hele tiden og sørger for at du har det godt.

Til større børn, kan fokus være på, at den unge skal lave nogle spændende opgaver, som siger noget om barnets måde at lære på. Det er for at lærere og forældre bedre kan forstå hvordan barnet løser problemer og hvor barnet har brug for mere eller mindre udfordringer for at trives. Det kan også være at barnet selv kan få nogle strategier, som gør hverdagen nemmere.​

Tilbagemelding på testen

Efter testen forklarer vi resultaterne. Til de mindre børn, giver vi en kort tilbagemelding i børnehøjde om de opgaver vi har lavet. Vi har fokus på oplevelsen og ikke præstationen, og spørger hvordan det var at lave opgaverne og hvilke opgaver som var sjove, ikke så sjove etc. Efter ca. ti minutter, giver vi tilbagemelding til forældrene, og barnet får en IPAD eller andet, som barnet kan beskæftige sig med, mens forældrene får indsigt i hvad resultaterne betyder.

Til større børn, giver vi gerne en længere tilbagemelding og går i dialog med barnet, om hvordan barnet oplever skolen, og om hvad der kan hjælpe i hverdagen, så barnets trivsel bliver bedre.

Når vi giver tilbagemelding på testen, forklarer vi scoren og hvordan de forskellige indeks og delprøver relaterer til hinanden, og forklarer hvad det siger om barnets måde at løse problemer og lære nyt stof i hverdagen. Vi forklarer også, hvad vi oplever i kontakten til barnet, og barnets tilgang til opgaverne, både kognitivt, opmærksomhedsmæssig og følelsesmæssig. Og ikke mindst, fortæller vi, hvad barnet har brug for i dagligdagen, og særlig i undervisningssammenhænge, for at trives og udfolde sit potentiale.

Den kognitive rapport

Vi udarbejder altid en rapport på baggrund af resultaterne, som er inkluderet i prisen. Du kan vælge mellem en opsummerende rapport (grundpakke), eller en udvidet rapport (stor pakke) som inkluderer de kliniske observationer af barnets kontakt, tilgang til opgaverne, samt pædagogiske anbefalinger, om hvordan barnet skal forstås og mødes, så det kommer i bedre trivsel.

Som en tillægsydelse (ikke inkluderet i prisen), tilbyder vi også, at mødes online med lærer- eller pædagog- teamet, på den skole eller institution barnet går på. Vi giver tilbagemelding på testen, hvis der er åbenhed for dette. Skolen eller institutionen får konkret forståelse og konkrete værktøjer, til hvordan de kan møde barnet mere udviklingsstøttende, så barnet kommer i bedre trivsel. 

Hvad kan testen bruges til?

Som beskrevet ovenfor, kan den kognitive test bruges til at forstå et barns generelle indlæringspotentiale, læringsprofil og behov i hverdagen, særlig i undervisningssammenhæng. Hvis der afdækkes, at barnet har en sjælden kognitiv profil, vil resultaterne også, i mange tilfælde, kunne sige noget om barnets udækkede behov og hvorfor barnet har vanskeligheder og/eller bliver misforstået.

Hvis der afdækkes at barnet er højtbegavet, er dette også, i mange tilfælde, en øjenåbner for barnet selv og forældrene. Det giver indsigt i barnets tænkning og problemløsning, men samtidig også en øget forståelse for barnets mere generelle måde at være i verden på. Høj begavelse, hænger nemlig sammen med mange andre aspekter, f.eks. følelsesmæssige og sociale faktorer. Du kan læse mere om dette her.

Vores priser på intelligenstest af børn​

Grundpakke: 

Vi tester dit barn og holder et 1 times tilbagemeldingsmøde.

Du får en kort rapport med resultater og beskrivelse af det kliniske indtryk, det vil sige barnets styrker og sårbarheder i test- situationen.​

6.500 kr.

Den store pakke:

Vi tester dit barn, skriver en grundig rapport med resultaterne og det kliniske indtryk af barnet, samt anbefalinger til skole og hjem.

Vi afholder en 1 times møde om, hvordan dit barn kan forstås og mødes for at komme i bedre trivsel.

8.500 kr.

Ønsker du hjælp af os?

Du er velkommen til at kontakte os via kontakt formularen. Fortæl kort om baggrunden for henvendelsen, så vi kan afklare hvordan vi kan hjælpe netop jer.

Vi vender hurtigst mulig tilbage til dig, og glæder os til at hjælpe dig.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Cefibu ApS

Frederiksgade 2a, 3400 Hillerød

Klik her for rutevejledning

CVR: 42020214

Kontaktoplysninger

E-mail: kontakt@cefibu.dk

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.