Da den følelsesmæssige udvikling ikke kan fremskyndes, ligesom den intellektuelle, vil alle højt begavede børn være såkaldt asynkront udviklet. De vil være langt fremme i den intellektuelle udvikling og lige så varierende følelsesmæssig udviklet som alle andre børn.
At være asynkront udviklet, er ikke altid nemt, hverken for barnet eller omgivelserne. I det ene øjeblik taler man sammen om verdensrummet og en særlig art af insekter og det næste øjeblik er barnet knust over, at der ikke er mere syltetøj i køleskabet.
Som forældre kan man blive forvirret, og prøve at appellere til barnets sunde fornuft, men når barnet er i følelsernes vold, kan det være en umulig opgave.
AT REAGERE UDAD ELLER INDAD
Når det højt begavede barn enten reagerer meget stærkt udad, bliver eksplosivt og urolig, eller reagerer indadvendt, med selvkritik eller ved at gå ind i sig selv, giver det vigtig information til omgivelserne, om at det har brug for hjælp. Højst sandsynlig er der mange små og store hændelser, som barnet ikke får reageret på, således at det hober sig op, for så at komme ud som eksplosioner eller en trækken ind i sig selv.
Og modsat, hvad man måske intuitivt tænker, skal barnet have hjælp til at få MERE plads til sine følelser, og ikke mindre.
GRUNDFØLELSERNE
Vi mennesker har nogle grundfølelser, som vi alle har til fælles. Vi er alle sårbare ovenfor at mærke dem og vise dem, særlig ovenfor de som vi elsker og er afhængig af. Glæde, vrede, tristhed, sorg, skyld for at nævne de mest grundlæggende.
For højt begavede børn, kan særligt vrede og skyld være svære følelser at forholde sig til, da de er så gode til at forstå mønstre og sammenhæng, at de tit kan se situationer fra mange vinkler, og have svært ved at ”blive i sig selv”.
Og når ens grænser bliver overtrådt, og vreden hober sig op, og barnet eksploderer eller reagerer indad, så får barnet måske at vide at det er for følelsesstyret eller temperamentsfuldt, som igen vil få barnet til at tænke at disse følelser er forkerte, og prøve at holde dem tilbage. Dette vil skabe en ”trykkoger” inde i barnet, som på et tidspunkt igen vil eksplodere eller gå indad, og sådan er der rum for en negativ spiral med ”trigger” og respons som gensidig forstærker hinanden.