For når man ser sit barn fordybe sig, tænke dybt, stille spørgsmål, der rækker langt ud over det forventelige, kan det være fristende bare at følge med.
Højtbegavede børn elsker læring. De vi vide hvorfor, men også hvordan. Hvordan ting hænger sammen. Hvordan systemer fungerer. Hvordan verden er bygget op under overfladen. Læring er ikke et mål i sig selv, det er en tilstand, barnet trives i. For mange højtbegavede børn er læring regulerende. Når de forstår, falder de til ro. Når de kan se sammenhænge, oplever de tryghed.
Deres måde at lære på er kompleks. De lærer på flere niveauer samtidig. Tankerne bevæger sig associativt, springer mellem idéer, kobler erfaringer, sanser og viden sammen. De forstår ofte helheder før detaljer. Først giver det store billede mening og når helheden er på plads, falder delelementerne nærmest af sig selv på plads. Det er sådan, deres tænkning er organiseret.
Derfor skal vi altid give plads til denne form for læring, da den er fundamentet for barnets livslyst og trivsel. Når læring begrænses for meget, forsimples eller afbrydes, kan barnet miste fodfæste, fordi det mister adgangen til den proces, der skaber sammenhæng indeni.
Men og her vender vi tilbage til fælden!
Højtbegavede børn holder aldrig op med at spørge. De bliver sjældent helt tilfredse. De tænker ikke: Det var lige det, jeg havde brug for at vide. Ét svar genererer to nye spørgsmål. Og hvis vi som voksne hele tiden fylder på, udvider, perspektiverer og deler vores egne refleksioner, kan vi komme til at give barnet mere, end det følelsesmæssigt kan bære.
For højtbegavede børn er stadig bare børn.
De kan kun regulere sig følelsesmæssigt i den alder, de er. Deres nervesystem, deres følelsesmæssige kapacitet og deres evne til at håndtere nuancer følger ikke deres begavelse. Når vi taler til dem som små voksne, glemmer vi netop det. Og det kan have en pris.
For mange perspektiver, for mange nuancer, for mange tanker kan overstimulere barnet følelsesmæssigt. Barnet kan blive uroligt, ængsteligt eller begynde at tage ansvar for ting, det ikke skal bære. Det kan miste den regulerende effekt af læring og i stedet opleve, at tankerne løber løbsk uden et sted at lande. Og så har vi tankemyldret.