Men efter uger, måneder, år, hvis de ikke opdages og får undervisning tilpasset sit niveau, er festen, for mange højtbegavede børn, over. Desværre. Inden den rigtig er begyndt.
De venter den første tid. Håbefulde om at der snart kommer noget nyt, udfordrende, spændende. De venter lidt mere. Og endnu lidt mere.
Og på et tidspunkt stopper de med at vente. Stopper med at håbe. De er der bare. Og noget skal tiden gå med.
Nogle bliver gode til at dagdrømme. Andre udvikler en evne til at få de andre børn til at grine eller få store øjne. Nogle bliver gode til at lade som om de er helt almindelige, og slet ikke er højtbegavet. Andre bliver mere udadreagerende da de ikke ved hvad de ellers skal gøre med sin frustration, over at være i en umulig situation.
Så det kan være du allerede har luret hvad vi tænker om det oprindelige spørgsmål?
Det er en nødvendighed at højtbegavede børn får tilpasset sin undervisning til sit niveau, for at kunne trives i skolen. Det har meget lidt med luksus at gøre.
Høj begavelse er en styrke. Men som med alle indre egenskaber, er det afhængig af et miljø, for at forløses. Et frø kan ikke blive en blomst uden vand. Og Messi ville ikke blive god til at spille fodbold hvis han aldrig fik en en bold.
Højtbegavede børn har brug for at mødes der de er, for at blive ved med at synes skolen er et sted for dem. Hvor de kan være den de er. Og vokse.
Venlig hilsen børnepsykologerne i CEFIBU