Forvirringens holdeplads

Alle forældre som ser sit barn være i mistrivsel, vil være bekymret og prøve at løse problemerne for barnet. Når barnet er, eller der mistænkes høj begavelse, kan det hurtig blive et meget forvirrende sted at være som forældre.

​

Det er der mange grunde til, som vi vil opsummere i dette indlæg.

​

Hvorfor et så forvirrende sted?

​Hvis dit barn ikke er kognitivt testet (med WISC- 5), men du kan genkende dit barn i de mange beskrivelser om hvad der kendetegner højt begavet børn, ved man ikke med sikkerhed, om barnet er højt begavet og tvivlen kan nage.

• ​Er mit barn højt begavet?
• ​Skal jeg få mit barn testet kognitivt?
• ​Hvem skal jeg få mit barn testet hos?
• ​Hvad kan en test sige noget om, og hvad kan vi bruge den til?​

​

Når dit barn er testet og det er slået fast, og at barnet har en IQ på 130 eller højere, hvad så?

• ​Hvor stor del af barnets mistrivsel kan tilskrives, misforståelser af den høje begavelse?
• ​Hvordan får jeg betydningsfulde andre omkring barnet til at hjælpe mit barn i bedre trivsel?
• ​Hvordan taler jeg til mit barn om den høje begavelse så det styrker mit barns selvværd?
• ​Hvordan taler vi til omverden om den høje begavelse?​

​

Mange blindgyder

• ​Skole- hjem samarbejde kan blive svært, hvis der kommer et diagnostisk blik på, men der ikke er tale om en diagnose
• ​Hvis, der er manglende viden om høj begavelse i barnets netværk, blandt lærere, venner, familie, kan være svært at lave ændringer som faktisk leder til positive forandringer for barnet, fordi der mangler værktøjer i værktøjskassen til at gøre noget ved problemerne

​

Janteloven

• ​Når jeg siger at mit barn er højt begavet til andre, rynker folk på panden, som leder til tanken:
• ​Er det mig det er noget galt med? Er det bedre vi kalder det noget andet? Er det bedre vi ikke taler om det til andre?
• ​Hvad vil være bedst for mit barn, at de andre børn ikke ved, at han/hun er højt begavet eller at de ved det?