-Hvordan støtter jeg mit barn bedst?
I dette indlæg, vil vi opsummere nogle af de råd vi tit giver forældre til højtbegavede børn, som synes det er svært at følge sit barns udvikling, og forstå hvordan de bedst støtter sit barn.
Høj begavelse er en medfødt evne til at regne ting ud som andre ikke kan og at se mønstre og sammenhænge og tænke logisk, og finde løsninger på nye problemer og tilegne sig enorme mængder viden og kunne bruge denne viden til at løse komplekse problemstillinger.
Hos højtbegavede børn ses typisk en anderledes udviklingsproces, hvor de gængse milepæle som at tale i sætninger og bygge efter instruktioner ses tidligere end hvad man kan forvente.
Den høje begavelse kommer tit med en intensitet i følelseslivet og en sensitivitet ovenfor forskellige typer stimuli, det kan være sansemæssigt, socialt eller i forhold til regler og rutiner, for at nævne nogle. De kan være sensitive for kritik, da de har høje krav til sig selv og et af dem er at de skulle have regnet ting ud, som de ikke har fået forklaret eller lært endnu. Så det gør ondt at få skældud!
Mange højtbegavede børn har kraftige sammensmeltninger følelsesmæssigt og kan virke triste eller frustrerede periodevis i barndommen, ofte lige inden de har lært en ny færdighed, eller fået en ny stor indsigt.
De kan væltes ud af balance følelsesmæssigt, når de har forstået noget, som er skræmmende og svært at rumme, som hvorfor der er krige og at vi alle skal død etc. De har også tit en fornemmelse af at være ude af trit med omgivelserne og oplever at andre ikke forstår en.
Som forælder kan man føle, at man kun sjældent får lov til at lære barnet noget, da barnet vil lære færdigheder, på sin egen måde. Det kan være at lære at cykle eller læse eller noget helt tredje. Den nemme måde at lære det på, som du gerne vil vise dit barn, afviser barnet måske fuldstændig, og barnet kæmper sig igennem noget som ser besværlig og hårdt ud eller nægter fuldstændig at øve sig og gøre sig umage.
Og pludselig, ud af den blå luft, læser barnet tykke bøger eller cykler uden hænder, og du ved ikke hvordan det er sket.
Det kan være en blandet oplevelse, du er måske både stolt og lidt urolig. Det er sværere at vide hvordan dit barn har det, hvad det kæmper med lige nu, og hvorfor barnet gør som det gør, og virker så frustreret i perioder. Og følelsen af at være en tryg base for dit barn, kommer og går, som vinden blæser, på en uforudsigelig måde.