Det er ikke sjældent, at forældre til højt begavede børn beskriver en oplevelse af, at deres barn har meget klare forventninger til, hvordan andre mennesker bør opføre sig, men samtidig kan have svært ved selv at leve op til de samme idealer.
Barnet kan være optaget af retfærdighed eller regler og reagere stærkt, når andre ikke lever op til disse standarder – mens det selv kan ende i konflikter, sige hårde ting, og springe over hvor gærdet er lavest. Det kan opleves som et paradoks. Og som om barnet har både manglende selvindsigt, eller dobbeltmoral.
Højt begavede børn udvikler ofte tidligt et avanceret refleksionsniveau. De opdager hurtigt uretfærdighed, inkonsistens og forskellen mellem det, mennesker siger, og det de gør. Mange af disse børn udvikler derfor også tidligt stærke indre idealer for, hvordan man bør være som menneske.
Samtidig er det højt begavet barn jo bare sin alder følelsesmæssig og barnet kan forstå principper længe før det kan efterleve dem.
Det højt begavet barn kan vide, hvordan man bør reagere i en konflikt, uden selv at kunne regulere vrede i situationen. Eller tale om respekt, men stadig være hårde ved sine søskende. Og der kan være stor afstand mellem den person, de ønsker at være, og den person, de oplever sig selv som i pressede situationer.
Og lige der opstår følelsen af utilstrækkelig og skam, og som konsekvens kan barnet få endnu mere fokus på andres fejl, og fremstå med endnu mindre selvindsigt og empati. Det er en negativ spiral.
Det er her vigtigt at forstå at højt begavede børn, som udgangspunkt har en stærk samvittighed og et stort ønske om at gøre det rigtige. De er skønne og empatiske, men mangler blot de følelsesmæssige strategier og modenhed, før de kan efter egne idealer. Det skal nok komme!