Men hvorfor? Hvad bruger de så mange kræfter på?
At have en hurtig hjerne er i sig selv energikrævende og det kan være svært at give sig selv mentale pauser når verden er så spændende og der er så mange sammenhænge der skal forstås og udforskes.
Og udover det, så kommer den høje begavelsen med nogle ekstra “opgaver” i det sociale fællesskab.
De fleste jævnaldrende kan ikke tænke lige så hurtig. Reflektere på samme niveau. Får ikke så mange ideer. Kan ikke argumentere lige så godt. Har ikke samme mængde viden. Det betyder, at barnet skal justere, afstemme og holde tilbage for ikke at køre andre over i legen eller i klasseværelse, med sin viden, intensitet og ideer. Og det er hårdt arbejde!
Hvor meget af mig kan de tåle før de afviser mig? Var jeg for meget nu eller for lidt? Skal jeg sige min mening eller lad vær? Hvorfor føles det som om verden går i slow- motion omkring mig?
Og fagligt, hvis barnet er under- udfordret, som mange højtbegavede børn er, skal de bruge kræfter på at blive på sin plads, gøre som der bliver sagt og holde fokus. De skal rumme rastløsheden, kedsomheden, meningsløsheden. Uden at forstyrre, protestere eller falde i søvn. Skal jeg sige, endnu en gang til læreren at opgaverne er kedelige? Hvad mon læreren vil tænke om mig?
Med andre ord, er der større krav til social tilpasning og indre regulering og større krav til at sætte sig i andres sted. For at passe ind. Være en del af fællesskabet. Og gøre som lærerne siger.
Så det giver mening at mange højtbegavede er trætte når de kommer hjem fra skole! Og det kan være hårdt som forælder at være vidne til, særlig hvis man ikke forstår hvad det handler om, eller hvordan man kan hjælpe.
Hvis du synes det er svært, at forstå dit barns reaktioner og at hjælpe det i bedre trivsel, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe.
Venlig hilsen børnepsykologerne i CEFIBU