Kedsomhed er et misvisende ord
Når højt begavede børn siger, at de keder sig, bliver det ofte forstået som om de mangler noget at lave. Men det handler ikke om det.
Kedsomhed er en forbigående tilstand. Den opstår, når noget ikke lige fanger interessen. Understimulering er noget andet. Det opstår, når barnets måde at tænke på igen og igen ikke bliver mødt. Når tempoet er for lavt, kompleksiteten for begrænset, og læringen ikke giver adgang til ny forståelse.
Der sker simpelthen et brud i forbindelse med læring. Og netop derfor kan konsekvenserne blive alvorlige.
Højt begavede børn er ofte kendetegnet ved en stærk indre drivkraft. De søger sammenhænge, stiller spørgsmål, går i dybden og forbinder viden på tværs. Der er en intensitet i deres måde at være i verden på – en mental energi, som ikke først og fremmest kommer udefra, men indefra.
Den energi er en del af deres fantastisk personlighed.
Når barnet igen og igen oplever understimulering, begynder denne drivkraft langsomt at svækkes. Først forsvinder engagementet i de konkrete opgaver. Derefter reduceres nysgerrigheden. Til sidst kan barnet miste troen på, at læring overhovedet er et sted, hvor det kan finde mening.
I skolen taler lærerne måske om sjusk, uro og modstand.