ILæring og konsolidering hos højt begavede børn

– ​At hjælpe det højt begavede barn til at finde den gode balance

Det kan være svært at stoppe et højt begavet barn i en aktivitet det er optaget af, eller få et ord indført når det taler om noget som det er interesseret i. Det skal vi hellere ikke. Det højt begavede barn som udfolder sig og sine kræfter, er et herlig syn, det bobler over med energi og kraft.

Mange højt begavede børn, har dog svært når det kommer til at lukke ned for tænkning og problemløsning. Så her vil vi gerne give jer forældre nogle tips, til hvordan I kan tænke ro og pauser ind i det højt begavede barns tilværelse, således at barnet selv over tid, tilegner sig disse strategier selv, og derved bliver god til at passe på sig selv.

Høj stimuli- indtagelse

Højt begavede børn lægger mærke til, og tænker over komplekse mønstre og sammenhænge i de fleste kontekster de bevæger sig i. De husker godt og samler viden og forståelse sammen, som et uendelig stort puslespil som aldrig bliver færdig.

Eksempelvis, så er alt socialt samspil komplekst, og det højt begavede barn vil gerne forstå hvad der foregår. De kan tænke over de subtile kommunikationsmåder, det mellem linjerne, hvad der bliver sagt og hvad der egentlig menes på en måde som kan svare til at være på to frekvenser samtidig.

Og dette er ikke nødvendigvis problematisk for det højt begavede barn, hvis der er ro og tid til at fordøje alle indtryk og tanker.

Så hvorfor er dette så vigtigt?

Et træ med mange grene

Tid til at konsolidere indtryk og læring, er særlig vigtig for højt begavede børn, blandt andet, fordi vores evne til at se os selv udefra og andre indefra (mentaliseringsevnen), samt evnen til at organisere, sortere og handle på den viden vi har (eksekutive funktioner) ikke færdigudviklet før vi er 25 år. Det vil sige, at følelsesmæssig, kan det være svært at håndtere og stå i, alle de detaljer og helheder og viden og tanker som det højt begavede barn går rundt med.

Man kan forestille sig, et træ som får flere og flere grene, men stammen vokser ikke hurtigere end den gør. Den får en ring for hvert år, ligesom den følelsesmæssige udvikling, kan den ikke skyndes på.

Barnet har derfor brug for hjælp til at lukke stimuli ude, komme ned i gear, holde pauser fra ny stimuli, for at konsolidere det der lige er indtaget. 

Mange højt begavede børn udvikler selv strategier for at få pauser, hvor de lukker verden ude, det kan være enkel sudoku, folde papir, bage, klatre i træer; aktiviteter som fungerer som afslapningsaktiviteter for hjernen. Andre skal have hjælp til at finde og opdage beroligende aktiviteter.

Mange højt begavede børn efterspørger dog også mere og mere af alt som er spændende, og som forælder kan det være en svært at finde en god balance, hvor meget og hvor lidt, vi skal facilitere. I CEFIBU bidrager vi også mere end gerne, med tips omkring gode aktiviteter for højt begavede børn.

Og samtidig er vi altid opmærksomme på, at for mange højt begavede børn, er det faktisk det andet som er sværere; de har brug for hjælp til at slappe af, sætte superkræfterne på pause, sidde og folde papir eller se en klatre i et træ, og få at vide, at det er når vi sover at alt viden lagres og lægges de rette steder i hjernen. Det er når vi slapper af, at alt det vi har indtaget, bliver sorteret i hjernen, uden at vi gør noget for at det sker.

Hvis du har et højt begavet barn, og I har brug for hjælp til at finde den gode balance, så kontakt os endelig. Vi står klar til at hjælpe dig.

Mvh Ingvild, Julie og Rikke i CEFIBU (Center For Intelligente Børn og Unge)

Ønsker du hjælp af os?

Du er velkommen til at kontakte os via kontakt formularen. Fortæl kort om baggrunden for henvendelsen, så vi kan afklare hvordan vi kan hjælpe netop jer.

Vi vender hurtigst mulig tilbage til dig, og glæder os til at hjælpe dig.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Cefibu ApS

Marianelundsvej 16, 3460 Birkerød

Klik her for rutevejledning

CVR: 42020214

Kontaktoplysninger

E-mail: kontakt@cefibu.dk

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.