At være teenager kan være overvældende for mange unge. For højt begavede unge kan det være endnu mere intenst. De har ofte mærket livet stærkt, siden de var små. De tænker dybt, stiller store spørgsmål og oplever følelser med en intensitet, der kan være svær at rumme. Når verden pludselig åbner sig i teenageårene, med identitet, relationer, retfærdighed, fremtid og eksistentielle spørgsmål kan det føles som at stå midt i et følelsesmæssigt stormvejr.
Samtidig sker der store forandringer i hjernen. I puberteten gennemgår hjernen en proces, der kaldes synaptisk pruning. Det betyder, at hjernen beskærer og omorganiserer forbindelser mellem nerveceller for at blive mere effektiv på længere sigt. Men i en periode kan det føles, som om systemet er under ombygning. Tanker kan føles kaotiske, følelser kan blive stærkere, og reguleringen kan være sværere end før. For højt begavede teenagere, der er vant til at tænke hurtigt og komplekst, kan denne fase opleves særligt frustrerende.
Midt i det hele begynder teenageren også at tage afstand fra sine forældre. Vi siger de forkerte ting. Vi smasker. Vi lugter. Vi er pinlige. Men det er faktisk et sundhedstegn. Vores teeenager er i gang med at finde ud af, hvem de selv er. De tester vores teser, deres egne teser og andres teser for at finde deres egen vej i livet.
Som forældre skal vi give plads til den proces. Vores teenager skal ikke være en forlængelse af os. De skal finde deres egen retning. Nogle vender tilbage til meget af det, vi har givet dem. Andre gør ikke. Begge dele er helt okay.