Som forældre til et højtbegavet barn, opstår der løbende en del bekymringer; om barnet passer ind, får venner, kan blive stimuleret nok i skolen, og mange flere.
Og mange højtbegavede børn kommer hjem fra skole eller institution, eller legeaftaler, og fortæller om det der er gået galt, det der var irriterende og frustrerende. Det er en ret almindelig behov at de har brug for at bearbejde det som var svært, men det er IKKE ensbetydende med at barnet ikke trives!
De kan også have meget stærke følelser, over tilsyneladende små hændelser, og det er ikke ensbetydende med at de er skrøbelige!
Så hvornår er der grund til bekymring og hvornår skal vi stole på at barnet er i god udvikling. Her er nogle pejlemærker.