Er ekstremt stressende for forældre at stå i. Ventetider på hjælp og forståelse kan være laaang. Det gør ondt langt ind i sjælen at ens barn ikke passer ind og ikke er en del af et fællesskab. Man bliver ekstremt bekymret og kan tænke dystre tanker om fremtiden. Logistik og praktik fylder, for hvordan gør vi med arbejde og økonomi og hjemmeskole. Mange bliver i tvivl om hvad man kan stille op så barnet får det godt igen. Hvor meget og hvor lidt stimuli? Skal barnet tilbage til samme skole eller skal vi finde et alternativ? Hvilke alternativer er der? OG hvad er der med mit barn og barnets miljø som gør at det ikke fungerer i skolen?
Mange børn med skolevægring kan ikke udpege EN hændelse eller specifikke grunde til at de ikke vil og kan gå i skole. De er udmattede og udkørte, og forældrene kan nærmest ikke genkende sit barn. Barnet finder ikke glæde i de samme ting mere. Barnet virker slukket, tilbagetrukket, ængstelig. Det vækker stærk bekymring. Og magtesløsheden er stor og dræner en for energi og håb.
Og det er ikke nemt at finde rundt i!
Ofte er det den samlede krav pakke der har været for stor for længe. Barnet har kæmpet en indre kamp i lang tid, uden nødvendigvis at kommunikere det til nogen.
Denne manglende kommunikation er ofte drevet af, et ønske om ikke at være anderledes, ikke belaste andre med egne problemer, og et stærkt ønske om at leve op til de forventninger der bliver stillet.
Højt begavede børn ER anderledes end de fleste. Og det kan være svært at tillade sig selv at være autentisk når det er tydeligt at de fleste ikke tænker og sanser på samme måde som en selv. Når man er højtbegavet, kan man tit regne ud hvad andre vil have, hvad der giver positiv opmærksomhed og hvordan man kan gå under radaren og undgå negativ opmærksomhed.
For nogle højt begavede børn bliver afstanden mellem det autentiske indre liv; det man i virkeligheden føler og synes og tænker, og den “maske“ man tilegner sig for at tilpasse sig fællesskabet, så stor at barnet “splittes i to” og over tid bliver udmattet.