Dette er noget vi tit taler om i CEFIBU, fordi det er så vigtigt, for at resultatet af en kognitiv test bliver retvisende. Det er også noget forældre er optaget af og spørger indtil, inden de booker tid hos os, og med rette.
For hvis barnet er for nervøs, selvkritisk, ikke føler sig tryg i relationen, ikke forstår hvad det er der sker eller hvorfor, så kan resultatet blive misvisende.
Særlig arbejdshukommelsesdelen af testen er sårbar for nervøsitet og manglende oplevelse af tryghed i relationen.
Så hvad gør vi i CEFIBU, for at skabe tryghed for barnet, så barnet kan vise sit ægte potentiale og går fra testoplevelsen med en god følelse?
Det første og vigtigste er at vi har den indstilling, at barnets tarv og oplevelse er vigtigere end at få resultater i bogen. Vi er altid klar til at stoppe testen, tage en pause, afbryde helt, hvis barnet er for træt, nervøst, ikke kan samarbejde eller noget andet. Med den indstilling, kan vi som testere hellere ikke gøre noget forkert, og vi er ikke presset af at vi skal OPNÅ noget. For vi har et barn i rummet, og vi skal ikke noget, som barnet ikke er med på. Og barnet viser os vejen til hvad der er muligt.
Det andet er at skabe en god kontakt, så barnet kommer i kontakt med sine kompetencer, tror på sig selv, og ikke bliver for nervøst eller kaotisk. Dette gør vi mange måder, som er svært at skrive kort om, men en vigtig faktor, er at være afstemt. Det betyder f.eks. at hvis man har et stille, lidt genert barn, så tilpasser vi vores kropssprog og toneleje og antal ord, til hvad barnet udstråler at er behagelig. Hvis det er et talende, udadvendt, energisk barn, så tilpasser vi vores energi, så den matcher barnets.
Det tredje, er at vise at barnet ikke kan gøre noget forkert og at vi ser barnet for mere end dets præstation. Dette gør vi ved at lægge mærke til, hvor meget barnet prøver og er vedholdende, og kommer tilbage efter pausen, og wow en fin tegning du har tegnet på tavlen og så videre. Når barnet spørger om noget personlig, svarer vi personlig. Og når barnet spørger om noget omkring testen, så svarer vi ærligt, indenfor rammen af manualen. Det giver tryghed at møde en voksen, som er autentisk til stede, og som ser barnet for mere end opgaverne.
Det fjerde, er at have en løsning klar, hvis barnet får det svært, og dele den med barnet allerede inden testen starter. Dette er mest for de små børn. En måde, vi kan sige det på, er: ”Hvis du på et tidspunkt synes opgaverne er svære eller dumme, så sige det til mig, så tager vi en pause. Eller når man kan se, at barnet har brug for det, kan vi spørge; har du brug for en krammer af din mor/far?
Og vi kunne skrevet meget mere. Men pointen er, at en kognitiv test, ikke bare er opgaver. Det er et møde mellem barnet og testeren, og det betyder meget at det er et godt møde, hvor barnet mærker at det har værdi udover sine præstationer og at det ikke kan gøre noget forkert. Og når der er denne tryghed, kan barnet vise sit kognitive potentiale og resultaterne bliver retvisende og kan bruges til at forstå barnet bedre.
Venlig hilsen børnepsykologerne i CEFIBU