Vi møder en del højt begavede børn som udfordrer autoriteter, på en måde som kan være svær for de voksne at forstå og håndtere på en konstruktiv måde. Dette indlæg har til hensigt bedre at forstå det højt begavede barns perspektiv, således at de fastlåste dynamikker løses op og alle parter får det bedre.
Reaktioner på rammen og den som definerer rammen
Når et højt begavet barn, kommer ind i en ”vane” med at udfordre jer forældre eller lærerne, og dette boomeranger tilbage på barnet, som negative reaktioner fra de voksnes side, så er det højt begavede barn et sårbart sted og de voksne har det også svært.
Det højt begavede barn er per definition det mest sårbare i dynamikken, da de voksne definerer rammen, og det højt begavede barns adfærd, vil typisk lede til mindre og ikke mere indflydelse på situationen, da de voksne typisk vil prøve at ”bekæmpe” barnets forsøg på at ”overtage” magten.
Den autoritetsudfordrende adfærd kan være udsagn og reaktioner på undervisningen, devaluering, og/eller fysisk udad reagerende adfærd. Adfærden dækker over en dyb frustration inde i barnet, som samtidig vækker dyb frustration hos de voksne omkring barnet.
Rådgivning i CEFIBU
I CEFIBU ser vi destruktiv adfærd som ikke gavner barnet, altid er toppen af isbjerget og dækker over noget underliggende, som først kan løses når dette forstås. For at dette kan forstås, så skal de voksne være nysgerrige og hypotese afprøvende, samt være villig til at kigge indad, på hvilke krav stiller vi det højt begavede barn som det ikke kan honorere?
Er det kedsomheden over opgaver som ikke giver mening?
Er det oplevelsen af at være udenfor fællesskabet?
Er det for mange gange barnet har oplevet at skema/ programmet blev ændret uden forvarsel?
Eller noget andet?