Højt begavede børn kan blive tiltagende demotiverede for skolearbejde, hvis de forbliver på samme faglige niveau for længe. Mange skoler har en ”sten for sten” tankegang når det gælder indlæring; grundmuren skal bygges først og være helt færdig, før vi bevæger os til at bygge huset. Det er indlæring som går fra konkret til abstrakt. Og gentagelse og repetition gør mester.
Og dette har rigtig mange børn brug for. Et estimat ud fra normalfordelingskurven for intelligens, vil være at ca. 60- 80 % i en klasse har det rigtig godt med mange repetitioner og denne ”grundsten først”- tankegang. Og de resterende vil have gavn af en anden indlæringstilgang, i det mindste en gang i mellem.
De højt begavede børn, som består af de 2- 5 % øverste på normalfordelingskurven for intelligens,
lærer og øver sig tit bedst, når de får mulighed for at fordybe sig. De lærer sig ”grundsten” som grundlæggende grammatik og regnefærdigheder, indenfor aktiviteter og opgaver som har en højere kompleksitet, hvor der godt må være en bevægelse fra det abstrakte til det konkrete. Barnet lærer at sætte punktum de rigtige steder, mens det arbejder på en opgave om ”middelalderen”, hvor barnet skal lave analyse af hvordan mennesker levede den gang og hvordan vi lever i dag. Husk punktum til sidst og stort bogstav, først, i alle sætninger!
Vær nysgerrig fremfor at konkludere ud fra barnets nuværende præstationer
Mange højt begavede børn bliver ”underydere”, det vil sige at de mister fokus på opgaverne, ser ikke meningen med at gøre sig umage, og prøver selv at holde sig ”vågne” ved at dagdrømme eller ved at fjolle, som kan ende med at blive en problemskabende adfærd for hele klassen.
At barnet ikke præsterer godt i enkle opgaver, er ikke et argument for at lad vær med at give et højt begavet børn fordybelses- opgaver. Det er et godt argument for at give barnet mere komplekse opgaver! På denne måde kan barnet øve punktum og regnefærdigheder, indenfor en for barnet mere spændende og krævende ramme, hvor barnet vågner og kan mærke at det gerne vil gøre sig umage, også med detaljerne.
Blooms taksonomi
For at udfordre og stimulere højt begavede børn i skolen, kan man lad sig inspirere af ”Blooms taksonomi”. Blooms taksonomi niveau- deler kompleksiteten i tænkning og problemløsning. Meget enkelt sat op:
Viden - Jeg lærer noget. Jeg kan gentage det.
Forståelse - Jeg har lært noget, og forstået det i en sammenhæng, og kan forklare med mine egne ord/billeder.
Anvendelse - Jeg har lært noget, forstået det i en sammenhæng og kan bruge det i flere kontekster.
Analyse - Jeg har lært noget, har forstået det i en sammenhæng, kan kategorisere og systematisere min viden, og kan bruge dette til at forstå andre sammenhænge.
Evaluering - Jeg har lært noget, forstået det i en sammenhæng og kan forholde mig kritisk og nysgerrig til min nye viden og processen dertil.
Syntese - Jeg har tillært mig viden, forstået den i en sammenhæng og kan bruge denne viden, sammen med anden viden fra andre sammenhænge til at se et større mønster/ en større sammenhæng. Jeg kan skabe noget nyt, skabe nye sammenhænge.
Jo højere på trappen, jo flere muligheder for at analysere, sammenligne, diskutere, argumentere, sammensætte, skabe; gå fra helhed til del og fra del til helhed, arbejde kreativt, fordybende og med kompleksitet. Det kan være projekter, som strækker sig over tid, hvor det er mulighed for fordybelse, indenfor ”store” emner. Det kan være individuelt eller i en gruppe med andre som også er hurtige og gode til kompleks og kreativ problemløsning. Det kan være med eller uden fremvisning af et produkt.