Det gode skole - hjem samarbejde​

Højt begavede børn har brug for undervisningsdifferentiering og en del har brug for at de voksne omkring barnet bruger tid på at forstå hvad der er på spil for barnet, så barnet ikke kommer i mistrivsel.
​
Et godt skole- hjemsamarbejdet præges af gensidig respekt og tillid mellem parterne. Dette giver barnet fornemmelsen af at ”Det er trygt at være i skolen, min forældre har tillid til at de kan passe på mig og lære mig noget”.
​
Når et barn viser tegn på mistrivsel i skolen, øger kompleksiteten og kravene til samarbejdet. Vi går fra at informere hinanden om hvordan det går og hvad der sker og kræves, til at det nu er komplekse problemer som skal forstås og løses i samarbejde.
​
Og skolen ser barnet i en kontekst og forældrene ser barnet i en anden.
​
Formålet med dette indlæg er, at du som forælder, lærer eller pædagog kan bruge det til at finde ud af hvad der kan være på spil, som står i vejen for et godt samarbejdet, og derfor står i vejen for at barnet udvikler sig og får det bedre.
​
Når skole og hjem har et godt samarbejde
​

• De voksne omkring barnet afsætter tid til at finde frem til en fælles forståelse, handle- plan og opfølgningsplan med en tydelig opgavefordeling
• Der er en stemning af nysgerrighed og team- ånd
• Der aftales indsatser som begge parter er enig i
• Der aftales tid og sted til at følge op
• Der er parathed til at ændre planer som ikke har den effekt som ønskes
• Der er løbende dialog præget af nysgerrighed og informationsudveksling
• Samtalen er præget af en forståelse af, at barnet viser problemet, men ER ikke problemet
• Barnets perspektiv og fortælling tages alvorlig, også selv om den ”objektive virkelighed” ikke ser sådan ud som barnet formidler det
• Der arbejdes med fokus på kvaliteten af relationerne til barnet, ikke kun med systemer og værktøjer.
• Der holde øje med fremgang, i form af barnets adfærd som viser at barnet har fået det bedre, og/eller barnet fortæller at hun/han har det bedre.

Kendetegn på et skole- hjem samarbejde som har brug for en hjælpende hånd
​

• Møder aflyses eller rykkes på trods af bekymring for barnets trivsel
• Forskelle på hvordan parterne ser barnet bliver set på som sandheder som står i modsætning til hinanden, i stedet for som forskellige brikker i et større puslespil
• Der er en kommunikeret eller ikke kommunikeret forventning om at den anden part snart ”løser problemet”.
• Barnets adfærd er i fokus, uden at der er en oplevelse af at forståelsen af barnet indefra øger, hvad barnet prøver at løse ved sin adfærd, samt hvad der sker i relationerne omkring barnet.
• Oplevelse af magtesløshed kommunikeres mellem partnerne uden at nævne løsninger (”vi har prøvet alt, der er ikke flere værktøjer i værktøjskassen. Vi har ikke ressourcerne til at løse opgaven”)
• Venteposition: Vi venter på andre (eks. PPR, en test eller andet) som kan se og forstå det vi ikke kan forstå, og først derefter kan vi handle og afprøve.
• Barnet er i meget begrænset omfang inddraget, tænkes ikke som vigtig i løsningen af problemerne
• Ingen klar handleplan/struktur for indsatserne
• Ingen klar opfølgnings/ evaluerings- plan​

​
Så hvad kan du som lærer eller forælder gøre, hvis du mistænker at et samarbejde er i en blindgyde?
​

• I talesæt på en ikke-dømmende måde hvad du oplever at der sker mellem jer.