Høj begavelse og de mange ”fælder”

I CEFIBU møder vi mange højt begavede børn og unge i mistrivsel. Og vi oplever mange komme i trivsel. Noget er helt sikkert. Høj begavelse, er aldrig i sig selv årsag til mistrivsel.

​

Mistrivsel er et resultat af mange interagerende faktorer; et kompleks samspil mellem egenskaber inde i barnet og i barnets miljø, som tilsammen leder til mistrivsel. Og når det gælder højt begavede børn og unge, oplever vi, at der er nogle ”fælder” vi voksne kan gå i, som kan bidrage til mistrivsel, og som heldigvis kan lede os ud af de negative dynamikker, når vi opdager, hvilke faktorer som leder til hvad. Her er en kort opsummering af nogle af de ”fælder” vi kan gå i, i møde med det højt begavede barn.

​

• ​Vi inkluderer mentaliseringsevne (evnen til at se sig selv udefra og aflæse andre indefra) som en del af at være intelligent. Vi kommer til at tro, at når barnet er intelligent, er det også god til at aflæse mimik, kropssprog, forstå andres intentioner og motivation, og kende, samt kunne rumme sine egne følelser og impulser. Vi kommer til at tro, at når barnet er dybt investeret i at forstå evolutionsteorien og sorte huller, så må det vel også kunne forstå andres perspektiv, kunne sætte sig selv til side tilpas i relation til andre, sige til og fra, mærke sine følelser og behov, give udtryk for dem etc. Det er da også intelligens, er det ikke? Social intelligens?

​

• ​Og vi kan godt bruge begrebet social intelligens, og mange højt begavede børn er også såkaldt ”socialt intelligente”, men det er ikke det samme som evnen til at tilegne sig viden, løse komplekse opgaver, forstå komplekse sammenhænge, have en god arbejdshukommelse etc., som er det som er særlig udviklet hos de højt begavede børn, og som vi måler med WPPSI-4 og WISC-5.

​

• ​Vi sammenblander eksekutive funktioner med intelligens. Hvis barnet kan læse og forstå langt over aldersvarende komplicerede historier, kan regne på et langt over aldersvarende niveau, så må det vel også besidde evnen til at holde styr på sine ting, huske sit idrætstøj om torsdagen, få med sig beskeden læreren giver ved tavlen, lad vær med at tale med sidemand etc.

​

• ​Vi forveksler følelsesmæssig modenhed og robusthed med intelligens. Vi tænker, at når barnet kan følge med i en voksen samtale, verbalt og retorisk stille os voksne skak mat, kan argumentere for sin sag, så det er svært at finde gode svar, så må det vel også være robust og modstandsdygtig, tåle at tabe, tåle irettesættelser, have det ok med at lave fejl, at kunne gå på kompromis i en leg? Det kan da ikke passe, at der er så stor forskel inde i et og samme barn?

​

Men det passer. Det ER så stor forskel. Og udover det, er højt begavede børn, ofte følsomme, forstået på den måde, at de generelt tænker meget over ting de oplever og har høje forventninger til sig selv, og kan på denne måde komme til at gruble meget, og vende følelser indad (skyldfølelse, vrede). Så når de højt begavede børn oplever at de ikke lever op til de forventninger der stilles til dem, kan de få det meget svært.