Høj begavelse og ungdomstiden

​Puberteten er perioden hvor kroppen bliver kønsmoden. Den starter som regel efter 10- års alder hos piger og som regel efter 12- 13 års alder hos drenge. Kroppen vokser enormt hurtig i denne periode og gennemgår store hormonelle forandringer. Psyken ændrer sig også dramatisk i denne periode da den gør sig klar til at gå fra barn til at blive voksen. Den unge går samtidig i skole, er med venner, har måske fritidsinteresser, alt mens der sker en kæmpe ændring indeni, som påvirker alle relationer den unge indgår i, og de øjne den unge ser verden gennem.

​
Det er en kæmpe opgave at holde sammen på sig selv i denne periode, både for højt begavede unge og for alle andre, og for nogle bliver det svært at trives. Dette indlæg har til hensigt at give nogle råd til forældre, om hvordan du bedst kan støtte dit snart voksne barn, således at den unge oplever jer forældre som støttespillere som de kan komme til, når de har brug for det og ”skubbe væk” når de vil og kan klare det selv.
​
Der er mange generelle faktorer der er på spil, og nogle som har med den høje begavelse at gøre. Og så er der selvfølgelig alle de faktorer som en artikel ikke kan rumme, det unikke for hvert menneske, hver familie, som først kan kigges på og arbejdes med, i et møde med den enkelte familie, hvor vi kan skræddersy behandling til den unikke familie I er.

​

Generelle faktorer i ungdomstiden

• Den unge prøver at finde sig selv som noget andet end forældrene. Den unge har vokset op omgivet af jeres værdier, normer, regler og standarder, og samarbejdet så godt som muligt med disse standarder som rammen om deres liv, samt set jeres følelsesforvaltning og valg i livet, og nu skal de finde ud af hvem de selv er.
• Indtil puberteten har det primært været forældrene børnene har kigget på og stillet dette spørgsmål: er dette trygt eller farlig? Hvordan ser mine forældres ansigtsudtryk ud, hvad synes de? Er disse mennesker søde eller skal jeg holde afstand? Er det trygt at ruche ned ad denne ruchebane eller ej?
• Et psykologisk begreb for dette er ”social refereren”, som handler om at kigge efter reaktioner hos betydningsfulde andre, i forsøg på at finde svar på: Er jeg galt eller rigtig på den? Er mine holdninger, tanker, stil ok?
• For at finde ud af hvem man selv er, er det for mange nødvendigt med mere distance end før. Det unge menneske, når det er i en dilemmasituation, når det kigger sig selv i spejlet og undrer sig, om dette antræk passer/ er pænt, så vil de ikke nødvendigvis gå til forældrene og spørge: hvad synes du? Passer dette til mig? Er det pænt?
• Nu er det vennerne der får dette blik, disse spørgsmål. Og i mange tilfælde bliver forældrene slet ikke spurgt.
• Men det er tegn på en sund og god udvikling at denne adfærd (social refereren) nu rettes mindre mod forældrene og mere mod venner og klassekammerater. Separationen/løsrivelsen er nødvendigt for at finde sig selv. Vennerne betyder mere og mere, og den unge finder svar inde i sig selv.
• For en del unge aktiverer det skyldfølelse når de distancerer sig fra forældrene, særlig hvis det sker i form af råben, grimme ord, slamren med døre etc. Skyldfølelsen kan være svær at mærke ”rent” og forholde sig til, i det virvar af tanker og følelser der kører indeni.
• Den unge er på vej til at danne sig egne meninger, holdninger, tanker; et unikt sæt, som ikke er en kopi af jeres, men den unges helt egen personlighed.
• Fornemmelsen af et sammenhængende, trygt, sikkert selv er ikke færdigudviklet, så den unge kan være præget af ambivalens og usikkerhed, dog ofte forklædt som sort/hvid tækning og skråsikkerhed.
• Det giver en øget sensitivitet og følsomhed for kommentarer, særlig fra forældre og andre autoritetspersoner. Man kan forestille sig et slot som endnu ikke færdig bygget, det er ikke rart at få kommentarer mens man er i byggeprocessen og forvirringen og det manglende overblik er på sit højeste.
• Der eksisterer med andre ord en stor usikkerhed i de fleste, og et stort behov for at passe ind, og for mange unge sker en øgning af konformitetssøgende adfærd i denne periode, som at få den samme musiksmag som sine venner, eller samme tøjstil etc.
• Som forælder kan det være angst provokerende, ikke længere at være den som den unge spørger til råds eller søger svar og trøst hos. Og de store humørsvingninger og den øget følsomhed ovenfor kritik og kommentarer, kan give anledning til bekymring, særlig hvis man ikke bliver sluppet ind og får mulighed for at forstå hvad som foregår. Det kan også vække følelsesmæssige reaktioner at se den store forandring i adfærd, tøjstil, måde at være i verden i verden, som for nogle sker meget pludselig.

​

​Høj begavelse og separations- og selvstændighedsfasen

​Så hvad er særligt ved at være højt begavet og i løsrivelsesfasen? Vi har prøvet at beskrive nogle faktorer, man som forælder til en højt begavet ung, kan være opmærksom på, vel vidende at højt begavede børn og unge er lige så forskellige som alle andre.​

• At være højt begavet er en styrke, men i ungdomstiden, hvor opgaven er at finde sig selv i et virvar af følelser og hormonelle ændringer, som ikke er så nemme at forstå logisk, kan denne hyper- refleksivitet, i et forsøg på at forstå og forklare hvad der foregår, lede til øget ruminering/tanker som går i ring og er drænende.
• Den høje moral mange højt begavede har, og stærke idealer om hvordan de vil være som menneske, og hvad de ikke ønsker at være, kan vendes mod en selv i form af selvkritik, når man ikke opfører sig som man gerne vil
• Socialt, kan de højt begavede unge, opleve den konformitetssøgende adfærd blandt sine jævnaldrende, som svært at forholde sig til, da det ikke giver mening logisk at alle har samme tøjstil, musik smag etc. Hvis den unge ikke har andre at spejle sig i, som minder om dem selv, så vil de typisk enten prøve at ligne de andre som meget som muligt, og skjule dele af sig selv som er anderledes, eller de tager en observerende position, hvor de ikke rigtig er en del af fællesskabet.
• Denne oplevelse af, at der sker noget i det sociale fællesskab som ikke "tilhører mig", leder for nogles vedkommende en øget fremmedfølelse, særlig hvis de ikke har andre at spejle sig i, som reagerer og har det som dem.
• Dette kan lede til tanker om at: ”Ingen forstår mig, alle er mærkelige/ dumme, hvad er meningen, alle er falske, jeg er forkert etc.”
• Dette kan køre som en indre dialog som andre ikke inviteres ind i, tit motiveret af tanker om ikke at belaste andre, og/eller at ”ingen kan hjælpe eller forstå mig”.
• Dette kan igen lede til isolation og opgivelse af at være en del af et fællesskab, som bliver en negativ spiral som forstærker tankerne.

​
Hvordan hjælpe den unge, hvis der er mange tegn på mistrivsel

• Slet ikke alle højt begavede unge kommer i mistrivsel, som beskrevet ovenfor, men en del gør.
• Og svingende humør, øget træthed og en distancering fra forældrene er i sig selv ikke tegn på mistrivsel, men tegn på en sund udvikling.
• Hvis den unge udviser betydelig nedsat humør over tid, ikke virker til at have venner, virker trist og træt det meste af tiden, isolerer sig etc. kan det være grundlag for bekymring.
• Det gør ondt at se ens barn have det dårlig og man er desperat efter at få lov til at hjælpe. Det kan kalde på en lyst til at "tage over" og fortælle den unge hvad han/hun skal gøre for at få det bedre. Men uden en alliance/ god kontakt er det nyttesløst. Og pres, trusler, råd og formaninger vil gøre at lukkede dør bliver mere lukket.
• Hvis den unge har ”døren på klem” ovenfor jer forældre, er det vigtigt i samtalerne at man lytter uden at fremstille sig selv som en som har svaret. Dette vil aktivere mere forvirring, vrede og skubben væk.
• Tal til et ligeværdigt, snart voksent menneske som har det svært, og som mest sandsynlig har det svært og meget ambivalent med at belaste andre med eller slippe andre ind, i sin smerte.
• Hvis du føler dig magtesløs, i forhold til at hjælpe dit barn i denne periode, så sige det højt.
• Udtryk at du gerne vil, men ikke kan, hvis du ikke får lov. Dette giver ofte en større lyst til at ”åbne døren” og dele noget af det der sker på ind siden
• Lad den unge slippe for noget af det den unge oplever som meningsløst i denne periode, hvis det er familieselskaber, spise sammen etc. Dette vil give mere lyst til at deltage i det som den unge oplever som meningsfuldt.
• Hvis den unge har lukket for kommunikation med jer forældre og der er mange tegn på mistrivsel, vil der i mange tilfælde kan det være en god ide at spørge om den unge ønsker at tale med psykolog som kan forholde sig upartisk og har tavshedspligt.
• En del højt begavede/velbegavede unge, har god gavn af samtaler, da de kan reflektere over hvad der sker på et metaplan, og samtidig få hjælp til følelsesforvaltningen og få et større overblik over hvad der sker indeni, som giver en sikrere selv-oplevelse og sammenhæng.
• I kombination med familiesamtaler kan man samtidig skabe en mere åben kommunikation, og fået gang i nogle positive dynamikker, som gensidig forstærker hinanden, hvor den unge får mere mod på at åbne op og tillade støtte fra jer forældre.

​

​Vi håber at denne artikel har været hjælpsom. Hvis du ønsker hjælp til dit barn eller ungdom, og din familie, så kontakt os endelig fra hjemmesiden: www.cefibu.dk
​
Vi står klar til at hjælpe.
​
Mvh. Os i Center For Intelligente Børn og Unge (CEFIBU)