Puberteten er perioden hvor kroppen bliver kønsmoden. Den starter som regel efter 10- års alder hos piger og som regel efter 12- 13 års alder hos drenge. Kroppen vokser enormt hurtig i denne periode og gennemgår store hormonelle forandringer. Psyken ændrer sig også dramatisk i denne periode da den gør sig klar til at gå fra barn til at blive voksen. Den unge går samtidig i skole, er med venner, har måske fritidsinteresser, alt mens der sker en kæmpe ændring indeni, som påvirker alle relationer den unge indgår i, og de øjne den unge ser verden gennem.
Det er en kæmpe opgave at holde sammen på sig selv i denne periode, både for højt begavede unge og for alle andre, og for nogle bliver det svært at trives. Dette indlæg har til hensigt at give nogle råd til forældre, om hvordan du bedst kan støtte dit snart voksne barn, således at den unge oplever jer forældre som støttespillere som de kan komme til, når de har brug for det og ”skubbe væk” når de vil og kan klare det selv.
Der er mange generelle faktorer der er på spil, og nogle som har med den høje begavelse at gøre. Og så er der selvfølgelig alle de faktorer som en artikel ikke kan rumme, det unikke for hvert menneske, hver familie, som først kan kigges på og arbejdes med, i et møde med den enkelte familie, hvor vi kan skræddersy behandling til den unikke familie I er.
Generelle faktorer i ungdomstiden
- Den unge prøver at finde sig selv som noget andet end forældrene. Den unge har vokset op omgivet af jeres værdier, normer, regler og standarder, og samarbejdet så godt som muligt med disse standarder som rammen om deres liv, samt set jeres følelsesforvaltning og valg i livet, og nu skal de finde ud af hvem de selv er.
- Indtil puberteten har det primært været forældrene børnene har kigget på og stillet dette spørgsmål: er dette trygt eller farlig? Hvordan ser mine forældres ansigtsudtryk ud, hvad synes de? Er disse mennesker søde eller skal jeg holde afstand? Er det trygt at ruche ned ad denne ruchebane eller ej?
- Et psykologisk begreb for dette er ”social refereren”, som handler om at kigge efter reaktioner hos betydningsfulde andre, i forsøg på at finde svar på: Er jeg galt eller rigtig på den? Er mine holdninger, tanker, stil ok?
- For at finde ud af hvem man selv er, er det for mange nødvendigt med mere distance end før. Det unge menneske, når det er i en dilemmasituation, når det kigger sig selv i spejlet og undrer sig, om dette antræk passer/ er pænt, så vil de ikke nødvendigvis gå til forældrene og spørge: hvad synes du? Passer dette til mig? Er det pænt?
- Nu er det vennerne der får dette blik, disse spørgsmål. Og i mange tilfælde bliver forældrene slet ikke spurgt.
- Men det er tegn på en sund og god udvikling at denne adfærd (social refereren) nu rettes mindre mod forældrene og mere mod venner og klassekammerater. Separationen/løsrivelsen er nødvendigt for at finde sig selv. Vennerne betyder mere og mere, og den unge finder svar inde i sig selv.
- For en del unge aktiverer det skyldfølelse når de distancerer sig fra forældrene, særlig hvis det sker i form af råben, grimme ord, slamren med døre etc. Skyldfølelsen kan være svær at mærke ”rent” og forholde sig til, i det virvar af tanker og følelser der kører indeni.
- Den unge er på vej til at danne sig egne meninger, holdninger, tanker; et unikt sæt, som ikke er en kopi af jeres, men den unges helt egen personlighed.
- Fornemmelsen af et sammenhængende, trygt, sikkert selv er ikke færdigudviklet, så den unge kan være præget af ambivalens og usikkerhed, dog ofte forklædt som sort/hvid tækning og skråsikkerhed.
- Det giver en øget sensitivitet og følsomhed for kommentarer, særlig fra forældre og andre autoritetspersoner. Man kan forestille sig et slot som endnu ikke færdig bygget, det er ikke rart at få kommentarer mens man er i byggeprocessen og forvirringen og det manglende overblik er på sit højeste.
- Der eksisterer med andre ord en stor usikkerhed i de fleste, og et stort behov for at passe ind, og for mange unge sker en øgning af konformitetssøgende adfærd i denne periode, som at få den samme musiksmag som sine venner, eller samme tøjstil etc.
- Som forælder kan det være angst provokerende, ikke længere at være den som den unge spørger til råds eller søger svar og trøst hos. Og de store humørsvingninger og den øget følsomhed ovenfor kritik og kommentarer, kan give anledning til bekymring, særlig hvis man ikke bliver sluppet ind og får mulighed for at forstå hvad som foregår. Det kan også vække følelsesmæssige reaktioner at se den store forandring i adfærd, tøjstil, måde at være i verden i verden, som for nogle sker meget pludselig.
Høj begavelse og separations- og selvstændighedsfasen
Så hvad er særligt ved at være højt begavet og i løsrivelsesfasen? Vi har prøvet at beskrive nogle faktorer, man som forælder til en højt begavet ung, kan være opmærksom på, vel vidende at højt begavede børn og unge er lige så forskellige som alle andre.
- At være højt begavet er en styrke, men i ungdomstiden, hvor opgaven er at finde sig selv i et virvar af følelser og hormonelle ændringer, som ikke er så nemme at forstå logisk, kan denne hyper- refleksivitet, i et forsøg på at forstå og forklare hvad der foregår, lede til øget ruminering/tanker som går i ring og er drænende.