Intelligens skal forstås som evnen til at løse komplekse problemer, tilegne sig viden og opfange komplekse sammenhænge og mønstre. Det handler om hvor god du er til at huske alt du lærer, og din evne til at løse opgaver hurtigt. Denne evne kaldes vores G- faktor.
G- faktoren har stor betydning for hvordan du oplever dig selv og omverden, særlig hvis den afviger fra ”normal- området”, det vil sige, hvis den er betydelig højere eller lavere end de fleste. Det er det mange grunde til, som vi har skrevet om under ”forståelse af det højt begavede barn”.
G- faktoren er relativt stabil over tid. Den ændrer sig kun lidt med alderen. Den flydende intelligens går lidt ned fra ca. 40 år, det vil sige vores evne til at løse problemer, som vi ikke har mødt før. Den krystalliserede intelligens, som er hvad du har lært (opsamlet viden) øger med alderen. Udover denne lille ændring, forbliver G- faktoren den samme livet i gennem.
Når en IQ- test viser to forskellige score på to forskellige tidspunkter i et menneskes liv, er det ikke udtryk for en ændret G- faktor, men siger noget om at en test ikke kan måle G- faktoren helt præcist, da præstationen på en IQ- test også præges af andre faktorer, som dagform, held, uheld, motivation etc. WISC- 5 er dog det bedste måleredskab til at måle G- faktoren som findes i dag, da den har et stort normgrundlag og er kultur- og samtidstilpasset.
Intelligens er med andre ord ikke alle færdigheder vi mennesker kan besidde. Det er ikke grov og fin- motoriske færdigheder og evnen til at aflæse andre menneskers ansigtsudtryk og være indlevende. Det er ikke at være en god fodboldspiller eller musiker, eller dygtig til stavning og finskrift. Hvis vi taler om intelligens som mange forskellige færdigheder, så mister begrebet sin betydning, og handler om alt, som i denne sammenhæng desværre også betyder at det handler om ingenting.
Så intelligens skal forstås ”snævert”, men det skal børn ikke! Ingen er kun sin intelligens eller G- faktor. Et menneske er meget mere. Vi har følelser, er sociale, vi har præferencer, vi kan score forskellige på forskellige personligheds træk. Vi kan være god til at aflæse andre og forstå os selv, og vi kan have svært ved det. Vi kan være udadvendte eller indadvendte, vi kan være sensitive eller ikke så sensitive.
Vi kan have en tendens til selvkritik, eller have god selvtillid og selvværd. Vi kan have et stort socialt behov, eller lille. Vi kan have et godt og stort socialt netværk, og blive mødt i øjenhøjde med accept af den vi er, eller mødt med kritik og modstand, så vi bliver i tvivl om vi godt må være som vi er.
Vi kan være sårbare på forskellige parametre som gør det svært at være i skolen, som læsevanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, social- kognitive vanskeligheder, svært ved at stole autoriteter, sensitiv for larm, sensitiv for kritik og meget mere.