En del højt begavede børn og unge ønsker ikke opmærksomhed omkring at de er højt begavet, men har brug for undervisningsdifferentiering i timerne for ikke at blive understimuleret. Det er et følelsesmæssigt og fagligt dilemma; for hvordan støtter man et barn som har brug for anderledes opgaver, men som ikke ønsker fokus og fremstå anderledes for klassekammeraterne?
Dette dilemma støder vi tit på i CEFIBU, i mødet med højt begavede børn og unge og deres familier.
Det faglige dilemma
Når et højt begavet barn ikke får undervisningsdifferentiering, vil det på et tidspunkt komme på under- og overarbejde. Hvordan sidder jeg stille og gør som læreren forventer, når jeg ikke har noget min hjerne kan fokusere på? Hvad skal jeg bruge skolen til når jeg ikke lærer noget nyt?
Fravær af undervisningsdifferentiering stiller meget høje krav til impulskontrol og barnet er overladt til selv at finde strategier til at håndtere situationen, dag efter dag, uge efter uge. Derfor er det vigtigt for de højt begavede børn, at der kommer et samarbejde omkring hvilke typer opgaver barnet kan få, som giver mulighed for fordybelse, kreativitet og kompleksitet så barnet får noget at fokusere på og arbejde med.
Det følelsesmæssige dilemma
På den anden side har alle børn og unge ret til at ”gå under radaren”, hvis de ikke ønsker opmærksomhed, og hvis barnet presses ind i situationer som de ikke selv ønsker, vil samarbejde blive tiltagende kompromitteret og tilliden til de voksne vil være nedadgående.