Legeterapi til højt begavede børn
-At lære at cykle følelsesmæssigt
De fleste højt begavede børn elsker at blive udfordret intellektuelt og tilegner sig ny viden og nye sammenhænge, om emner de er interesseret i. Som voksen kan man have lange snakke med de højt begavede børn om universets oprindelse, hvordan dyr og mennesker har udviklet sig evolutionsmæssig, om samfundets magtstruktur, om hvorfor fattigdom eksisterer og hvad der skal til for at vende klimaforandringerne.
Højt begavede børn inviterer til voksne samtaler, og vi voksne, vil gerne give det højt begavede børn gode og rigtige svar, så de får de rigtige puslespilsbrikker til sit gigantiske puslespil om verden og dem selv.
Og dette er fantastisk.
Men hvorfor får mit velovervejede, komplekst tænkende, ”super-barn” nedsmeltning over at der ikke er mere syltetøj i køleskabet? Hvorfor har mit barn så svært med at lege med jævnaldrende i skolen uden at der bliver konflikter? Hvorfor kan små bagateller, gøre at mit barn siger at det ikke duger til noget?
Ikke alle højt begavede børn, har følelsesmæssige nedsmeltninger over tilsyneladende bagateller og problemer med at lege med jævnaldrende i frikvarterne, men en del har disse problemer. Og den asynkrone udvikling kan forvirre barnet og omgivelserne.
I CEFIBU har vi udviklet et legeterapeutisk tilbud, inspireret af legeterapi-metoden Theraplay, som kan reducere det store gab mellem den følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, og derved styrke barnet indefra, på en måde som bevidst læring ikke kan.
BEVIDST OG ”UBEVIDST” LÆRING
Når et højt begavet barn slår ud efter andre børn, eller siger om sig selv at det er dumt, så er det ikke fordi barnet mangler viden eller forståelse af hvordan verden hænger sammen. Barnet har rigtig gode forudsætninger for at forstå komplekse sammenhænge.
Udadreagerende adfærd eller isolation fra fællesskabet er (næsten) aldrig et bevidst valg. For at sætte det på spidsen; barnet planlægger ikke hjemmefra, at ”I dag vil jeg slå ud efter min gode ven Lars, når han tager min blyant, således at han ikke vil lege med mig resten af dagen og jeg får skæld ud af lærerne”.
Så vi skal forstå denne type adfærd som styret af andre processer end de bevidste. Det er en instinktiv reaktion, på noget som af den ene eller anden grund, har overvældet barnet følelsesmæssig og barnets indre konsekvensberegner var slukket i handlingsøjeblikket. Den instinktive reaktion kan mere sammenlignes med når vi trækker vores hånd fra en varm kogeplade. Vi når ikke tænke, før vi gør det.
Og fordi det sker så hurtig, vil barnet i de fleste sammenhænge ikke selv kunne forstå eller forklare, hvorfor barnet gjorde som det gjorde.
Og derfor vil alle vores fornuftige råd og moralske snakke ikke hjælpe. En moralsk pegefinger vil i de fleste tilfælde gøre det værre for barnet, for barnet bliver mødt som om det burde forstå bedre. Barnet burde have tænkt sig om, inden det trak hånden væk fra kogepladen.
Oplevelsesbaseret læring gennem leg
Følelsesmæssig regulering, sker i micro-samspillet mellem os mennesker. Vi kommunikerer mere end ord til hinanden, når vi er sammen, og vi reagerer på mange flere detaljer end i vi er bevidste om. Den timing, intensitet, stemmeføring, mimik, kropssprog, gensidighed som udgør den sociale dans, foregår på mange niveauer, noget er bevidst og tilsigtet og rigtig meget er ubevidst og non- verbalt.
Derfor giver det så god mening at arbejde med asynkront udviklede børn, gennem leg. For her er det den positive kontakt som driver bevægelsen fremad. Gennem sjove, enkle aktiviteter, som vækker barnets nysgerrighed og engagement, lærer barnet nye færdigheder på microsamspils- niveau, som barnet ikke i stand til ellers, fordi det overvældes og bliver reaktivt.
Barnet lærer at lege, lige som det lærte at cykle, og når barnet er i stand til at danse den sociale dans, lidt bedre, skabes der nye neurale forbindelser uden at vi helt ved hvordan vi gjorde det. Lige som vi ikke helt præcist kan beskrive hvordan overkroppen og benene bevæget sig i forhold til hinanden, for at holde balancen og bevægelsen, når vi lærte at cykle, kan vi i legeforløbet hellere ikke helt forklare hvorfor barnet nu, har det bedre, har fået bedre selvværd, mere impulskontrol, leger bedre med sine venner, men kroppen kan cykle og vil aldrig glemme det igen.
Hvis du har et højt begavet barn i mistrivsel, og hvis du tænker at den asynkrone udvikling, kan have gavn af at blive lidt mindre asynkron, så er du velkommen til at kontakte os. VI står klar til at hjælpe.
Venlig hilsen Julie, Rikke og Ingvild i CEFIBU