Ned ad rutschebanen og op igen

– ​Det højt begavede barns selvværd​

En anderledes udvikling

Mange forældre til højt begavede børn, oplever fra en tidlig alder en følsomhed i sit barn, samtidig som de kan noget særlig. De lærer måske tal i en tidlig alder, er optaget af bogstaver, symboler, kan lave puslespil med mange flere brikker end det som er alderssvarende. Samtidig har barnet nedsmeltninger over tilsyneladende bagateller, og når det bliver større, og kommer i skole, kommer der en evig strøm af ”klager” over alt som er uretfærdig og meningsløst.

En del højt begavede børn, særligt i teenage-alderen, men mange også før dette, giver udtryk for en ensomhed, som rammer dem, også selv om de har venner, og har nok af invitationer til fællesskabet. Når de er pressede, ses der tit en vrede der går indad mod dem selv; jeg er uduelig, jeg kan ikke finde ud af noget, ingen kan lide mig, på trods af at de netop er meget kvikke, dygtige og andre vil dem.

Er der en diagnose?

Så samtidig som forældrene er imponeret og forundret over hvad barnet er i stand til, er de samtidig bekymret om barnet har det godt, om det er noget alvorligt galt. Har mit barn en diagnose? Er det omgivelserne, vennerne, klassen, læreren som er helt galt på den? Hvorfor er det så svært for mit barn?

Og en del kan tit forklares med den asynkrone udvikling (store forskel på følelsesmæssig og intellektuel udvikling), den asynkronicitet de oplever med jævnaldrende (at de er et andet sted end de andre mentalt), og den begrænsede undervisnings- differentiering, der gør at de kun en sjælden gang oplever at det er noget nyt til dem at lære i skolen. I dette indlæg vil vi dog dykke ned i en intra-psykisk dynamik vi tit ser hos højt begavede børn, som også påvirker barnets selvværd.

Højt at klatre- langt at falde

Det højt begavede barn motiveres af at lære noget nyt, se nye sammenhænge, få et helikopterperspektiv, knække koder og løse problemer. De er tit kreative og gode til at fordybe sig i komplekse emner. De kigger efter løsninger på det uløste, vil gerne optimere og effektivisere, så aktiviteter og processer giver bedre mening. De har typisk en høj retfærdighedssans og et analytisk blik på de sociale fællesskaber og aktiviteter de er en del af.

De tror på det gode, det retfærdige, det ordentlige, det systematiske og det meningsfulde. Og når ting fungerer, de er på vej til at forstå noget nyt, er i gang med at optimere en færdighed, eller de fordyber sig i en spændende historie, så er verden skøn og magisk. Verden er et slot, som ikke er bygget færdig endnu, men vi er på vej. De kan mærke superkræfterne indeni som noget godt.

Idealer møder virkeligheden

Det højt begavede barn udvikler typisk i tidlig alder tydelige idealer for hvordan en familie burde være, en klasse burde være, hvordan burde man tale til hinanden, hvordan en konflikt burde håndteres og så videre.

Og, ikke mindst, hvordan det selv burde og ønsker at være.

Jeg vil være dygtig, god, gøre mit bedste, gøre som de voksne forventer, være artig, følge reglerne, ikke blive vred på de jeg holder af, og så videre. Mange højt begavede barn bruger mange kræfter på at leve op til sit eget ideal, uden nødvendigvis at være bevidst om det, eller have et sprog for det.

Den store forskel på idealet og virkeligheden, kan ramme det højt begavede barn hårdt. Barnet kommer hjem fra skole og lister op at de andre ikke vil lege den leg de foreslog, der var flere som fik svaret i timen, uden at tage hånden i vejret, barnet blev fældet uden at der var frispark til fodbold i frikvarteret og så videre.

Den samme frustration kan gå indad hvis barnet får skældud for at have gjort noget det ikke må. Barnet oplever sig selv som ”slem” ”dårlig”, fordi det ikke har levet op til de forventninger omgivelserne og barnet selv, har til sig selv. Det kan opleves nærmest som en forbrydelse inde i barnet. Jeg gjorde ikke som de forventet. ”Jeg er ikke god, men slem”.

Så hvordan hjælpe det højt begavede barn i mødet med sig selv, og den uskønne virkelighed?

Mød barnet der hvor barnet er

Det vigtigste, er at acceptere at dette er en del af barnet, på godt og ondt. Den stærke kraft hen mod det der bedre, mere meningsfuldt, mere ordentlig, mere retfærdig; kan ikke og skal ikke slukkes. Tal med barnet (tilpasset alder) om disse idealer, hvis barnet er motiveret for det.

  • Spørger indtil hvordan barnet ser den ideelle verden, ideelle klasse, ideelle familie, ideelle menneske? Det giver ro indeni at få forestillinger man går med alene, ud så man kan se på det, og blive dem bevidst, og se at de kan deles, og at det er ok at have så mange indre billeder af hvordan verden ville se ud i en ideel verden.

  • Prøv som voksen ikke at diskuter med disse indre forestillinger, men lad barnet få dem ud, uden at de skal analyses eller diskuteres. Hvis barnet selv gerne vil diskutere dem og analysere dem, er det selvfølgelig grønt lys for det.

  • Tal om, hvordan det opleves når virkeligheden/udyret slår en i ansigtet, og er helt anderledes. Det gør ondt! Prøv at spejle barnet i at denne store forskel, gør ondt i indeni, og selvfølgelig gør den det!

  • Hvis barnet vender frustration indad, så tal med barnet om dette. ”Du har høje forventninger til dig selv og du vil ikke skuffe nogen. Du bruger så mange kræfter på at gøre det rigtige, og så når du får skæld ud, så gør det ondt indeni. Så er det som om, du har begået en forbrydelse. Men ingen mennesker kan gøre det godt hele tiden. Og du er lige som du skal være. Tænk hvis du altid gjorde som der forventes af dig, hvordan ville vi andre se ud?”

I dette indlæg har vi kigget på en intra-psykisk konflikt en del højt begavede børn går med. Vi anbefaler dog altid, først at undersøge barnets miljø hvis et barn udviser tegn på mistrivsel, og da særlig om der er ekskluderende processer barnet lider under, som mobning, meget skæld ud eller andet, som de fleste børn vil reagere på, med forskellige symptomer.

Og hvis du ønsker hjælp til at forstå dit barn bedre, og få dit barn i bedre trivsel, så står vi klar til hjælpe.

Venlig hilsen Rikke, Julie og Ingvild i Center for Intelligente Børn og Unge (CEFIBU)​

Ønsker du hjælp af os?

Du er velkommen til at kontakte os via kontakt formularen. Fortæl kort om baggrunden for henvendelsen, så vi kan afklare hvordan vi kan hjælpe netop jer.

Vi vender hurtigst mulig tilbage til dig, og glæder os til at hjælpe dig.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Cefibu ApS

Marianelundsvej 16, 3460 Birkerød

Klik her for rutevejledning

CVR: 42020214

Kontaktoplysninger

E-mail: kontakt@cefibu.dk

Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.