- Forståelse af de følelsesmæssige faktorer på spil hos højt begavede børn der ikke vil i skole
Nogle højt begavede børn udvikler skolevægring. De fleste har i lang tid haft det dårlig og til sidst er kræfterne løbet tør. Det eneste de kan mærke når de skal i skole om morgen er ondt i maven, angst og modstand.
Undervisningsdifferentiering er måske prøvet, mere eller mindre effektivt. Der har været afholdt ekstra skole- hjem samtaler, men uden betydningsfulde ændringer i barnets trivsel.
Undervisningsdifferentiering er ofte en vigtig del af de indsatser der skal til, for at få et højt begavet barn i bedre trivsel. Det er bare ikke altid nok. Og det er vigtigt at forstå, fordi nogle børn, med forhøjede faglige krav, kan få det værre, hvis det er den eneste indsats.
Så hvad skal vi også være opmærksomme på, hos højt begavede børn som ikke vil i skole?
Dynamikker som kan lede til skole-vægring hos højt begavede børn
Det er en kendt dynamik omkring højt begavede børn, at man kan komme til at kræve for meget af barnet følelsesmæssig og for lidt af barnet intellektuelt. På den måde kommer barnet til at over- og understimuleres på samme tid, noget som kan give uro, problemskabende adfærd og til sidst skolevægring.
Understimulering fagligt, kan løses ved at øge det taksonomiske niveau og give barnet flere opgaver af mere kompleks, fordybende og/eller kreativ karakter, så barnet kan mærke at det får brugt sine gode intellektuelle kræfter i skolen. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og mange gange kan små tiltag gøre en stor forskel. Feedback på barnets indsats er en vigtig del af tiltaget for at det skal virke efter hensigten (Dette har vi skrevet mere om i et andet blogindlæg).
Barnet i en sammenhæng
I CEFIBU insisterer vi på at didaktik, følelsesmæssig og social udvikling hænger sammen, forstået på den måde, at hvis barnet ikke har det godt socialt, og relationen mellem barnet og lærerne/pædagogerne er sårbar, vil det være svært at indtage læring, også selv om det ændres på det taksonomiske niveau.
Følelsesmæssig, er det flere aspekter man som forælder og lærer kan være opmærksom på, når man igangsætter indsatser omkring et højt begavet barn som ikke vil i skole.
Vi ved at højt begavede børn, fanger sammenhænge og viden af meget kompleks karakter, noget som gør, at de har brug for mere tid og hjælp til at konsolidere det de oplever, end de fleste andre børn. De føler sig anderledes, tænker anderledes. De har tit en høj retfærdighedssans, som kan give kraftige reaktioner på regler der bliver brudt, og uretfærdigheder der sker i klassen. De er typisk sensitive på om opgaver giver mening. Den anderledes måde at tænke og løse problemer på, kan give udfordringer socialt, og den asynkrone udvikling kan give anledning til forvirring, både for en selv og omgivelserne. De har også typisk en anden energi og kompromisløshed, når de først er i gang med noget de synes er spændende. Denne energi kan til gengæld også være mere destruktiv hvis den vendes indad som selvkritik.
Misforståelser
Hvis barnets adfærd, mødes som oppositionelt og uartig, urolig og ikke samarbejdsvillig, og der ikke er nysgerrighed på hvad adfærden dækker over, kan barnet komme ind i mange negative dynamikker som gensidig forstærker hinanden. Det kan undervisningsdifferentiering ikke løse, hvis det står alene.