Højt begavede børn og unge tænker meget. Der er gang i øverste etage. Og nogle gange har de brug for lidt hjælp til at sortere i hvad de med fordel kan bruge sin energi på, så hjernen ikke kører i højeste gear hele tiden.
Den ”gode” hjerneaktivitet er den herlige nysgerrighed drevet af videbegær, problemløsning og skabertrang, dagdrømmeri som kan være dejligt og afkoblende, eller aktiviteter som giver barnet glæde, fordybelse og nydelse. Og når den høje G-faktor bruges til kreativ problemløsning og fordybelse, så er det er en superkraft.
En del højt begavede børn og unge, kommer dog til at bruge en del kræfter på grublerier og bekymringstanker, som dræner en for energi og giver uro i kroppen.
Eksempler kan være bekymringer om klima, døden, om man kommer til at gøre det godt til en præsentation i skolen eller noget andet. Kendetegn på overtænkning fremfor tænkning, er at man typisk går tilbage i tid (husker noget dårligt) eller går ind i fremtiden og tænker på noget bekymrende (en eksamen) og tankerne tegner negative eller skræmmende scenarier. Tænk hvis jeg slet ikke kan sige noget og falder om, tænk hvis mennesker ikke kan bo på jordkloden om 100 år, tænk hvis…
I disse scenarier er det ikke muligt at handle på tankerne, og man bliver derfor drænet for energi, når man bliver ved med at prøve at ”løse det uløselige” ved at tænke sig væk fra uroen som tankerne giver. Løsningen bliver problemet når man prøver at gruble sig frem til ro.
Så et råd fra os i CEFIBU, er at spørge dit barn, når du kan høre at barnet er fyldt op af bekymrende eller skræmmende tanker, som kører i ring, og som barnet lige nu, ikke kan gøre noget ved, så spørger:
- Er det et problem vi kan løse nu?
- Er det en tanke som skræmmer dig?
- Er det en tanke som gør dig nervøs?